Sydfyns Sejlerskole

Poul Ejnar Pedersen
Tlf 22 44 03 08
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Materiale til speedbådskort

Dette materiale er ikke noget man skal kunne udenad for at bestå speedbådsprøven, men også baseret på information til kommende Speedbådsfører.
Selve pensummet til prøven, vil fremgå i undervisningen. (det sort markerede er det vigtigste.)

Test din viden på nettet:

www.trygsejlads.dk
www.duelighed.dk
www.soesport.dk

Sejlteknik og sikkerhedsregler.
01.Der er forbudt, at plane 300 meter fra kysten.
Specialregler for Svendborgsund begrænset område fra Øen Iholm i vest og
den grønne sideafmærkning ved Grasten i Øst max 5 knob gælder for alle fritidssejler når de sejler for motor.
Samme regler gør sig gældende i Lillebælt i området øst og syd for Fænø afgrænset i vest af en linje mellem den
nordlig begrænsningen af det undersøiske kabel felt skæring af kysten ved ejendommen Stenderruphagevej nr. 3 og fyret
"Tyven" Fænø Fl.. WRG. 5 s og afgrænset i nord af en linje mellem Slotsbanken på Sudden vest for Hindsgavl og det
Og det nordligste punkt på Fænø og afgrænset i syd af Natura 2000 området. ( ifølge Fyns Politi )
Ifølge Søfartsstyrelsen er det søvejsreglerne der gælder.
Ved tvivl spørgsmål så skal i overholde Søvejsreglerne .
Vær opmærksom på Strømforholdene i de indre danske farvande specielt Svendborgsund op til 6 knob.

01a. Båden skal være sø-klar. Alt grej stuves af vejen såsom finder m.m.
01b. Anbefales: Tovværkstykkelse på motorbåd med påhængsmotor 12 mm.
Tovværkstykkelse på motorbåd over 2 tons 16 mm.
Tovværkstykkelse på motorbåd over 4 tons 21 mm.

02. §2 Alle fartøjer der ikke er fortøjet i havn, skal medføre godkendte svømme/redningsvest til alle personer ombord.
02a §3 Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EF- typegodkendt eller DVN
varedelklareret.
03.Alle bør sidde ned under sejlads.

04.Små børn bør sidde på skødet af en voksen.

05.Hvis man står op under sejlads, anbefales det at der er håndtag at holde fast i.

06.Passagerne skal varsles, før der gives gas.

07.Der skal være brandstof nok ombord til den forventende sejlads. En motor bruger ca. 1 femtedel af hk. (eks. 150 hk = 30 liter )

08.Gør det til en regel altid at sige. Hold fast, så sejler vi også ved brug af gashåndtaget under sejlads.

09.Under sejlads anbefales det, at den ene hånd på gashåndtaget i tilfælde af manøvre og stop .

10.Man skal kunne demonstrere evne til at vurdere bremseevnen fra forskellige hastigheder.

11.Dødemandsknap bør være tilsluttet føreren når man sejler alene.

12.Passager instrueres i hvor reserve dødemandsknappen findes og betjenes.

13. Hold altid afstand og rimelig fart, speciel i dårlig vejr

Praktisk sejlads
14.Fordel passagererne i båden, så den ligger på lige trim.

15.Vær opmærksom på trim før og under manøvre.

16.Tag højde for vind og strøm: Se vindretningen på flaget, se kølevand efter sømærker.

17.Pas på med vinden og søen agter ind: Ved hurtig opbremsning ,vil søen kunne løbe hen over hækken. ( hækken = agterende )

18.Det er forbudt at sejle planings fart inden for 300 meter fra kysten .

19.Hvis du har en person der står på vandski, skal der være 2 mand til udkig. De skal også være fyldt 18 år ( Politibekendtgørelse )
1.maj 2012
19 b Vandskiløbere o. lignende , kan foregå med den nødvendige hastighed men skal udføres vinkelret på kystlinjen og alene, når der
ikke er badende og sejlende i sejlretningen. Ved afsætning af vandskiløberen o. lign. ind mod kysten, skal det trækkende
fartøjs hastighed nedsættes til maksimalt 5 knob, før det drejer.

19 c Højesteret har afsagt dom i november 2010. Det er tilladt, at sejle vandscooter i Danmark. Vandscooterbekendtgørelsen trådte i kraft i 1994, den endte i EU –domstolen, og her blev det fastslået, at EU- reglerne umuliggør et national forbud endsige en væsentlig begrænsning i brugen af vandscooter.

20.Mand over bord manøvre: Man sejler op i vinden / strømmen og tager personen op i læ side. ( Se vedlagte tegning )

Søvejsregler (færdselsregler på vandet) Havets Hovedveje
21.Trafiksepareringssystemer:
Skibe under 20 meter i længde og sejlskibe må så vidt muligt ikke sejle i separationsruter. ( Regel 10 i søvejsreglerne )
Hvis man skal krydse systemet, skal den styrede kurs være vinkelret på systemet retning det pågældende sted.

22. Vigeregler:
Hold tilbage for trafik fra styrbord (højre) man går agten om. Det skib der har vigepligten skal gå af vejen. Den anden skal holde kurs og fart.
( regel 15 - 16 -17 )

22a Når 2 skibe styrer lige mod hinanden, og der er fare for sammenstød skal de begge dreje til styrbord. ( Regel 14 Søvejsreglerne )

22b Et maskindrevet skib, der er let, skal gå af vejen for: Et skib, der ikke under kommando, begrænset i sin evne til at manøvre, beskæftiget med fiskeri, sejlbåde. ( Regel 18 i søvejsreglerne )

22c Et sejlskib, der er let, skal gå af vejen for: Et skib, der ikke er under kommando, begrænset i sin evne til at manøvre, beskæftiget med fiskeri

22d Et skib, der er beskæftiget med fiskeri, og som er let, skal så vidt muligt gå af vejen for: Et skib, der ikke er under kommando, begrænset i sin evne til at manøvre.

23 Indhentende skib viger altid. også sejlbåde. ( Regel 13 søvejsreglerne )

23a Udkig. I et hvert skib skal der altid holdes behørig udkig. (Regel 5 søvejsreglerne )

24.Motorskib viger for sejlskibe.( Regel 18 søvejsreglerne )

25.Lystbåde viger for erhverv, er ikke korrekt, men en god ting at opfylde..

26.Når to sejlskibe har vinden ind på modsatte sider, skal den der har vinden ind på bagbord side vige. (Regel 12 søvejsreglerne)

27.Når to sejlskibe har vinden ind på samme side, skal den der er nærmest vinden vige. ( Regel 12 søvejsreglerne )

28.Sejlads i snævrer løb. Et skib under 20 meter i længde eller et sejlskib må ikke vanskeliggøre passagen for et skib, som kun kan sejle sikkert i et snævert løb eller farvand. (Regel 9 søvejsreglerne )

29.I havn holder man til styrborg (højre) .

30.Indgående trafik holder tilbage for udgående.

31.Sejl langsom i havnen. ( de fleste havne er max fart 3-5 knob. ).

32.Vis din kursændring i god tid.

33.Hold god afstand til andre både.

34.Krav til ankerplads: Sand, ler, grus, fralandsvind, ankerkæde x dybden 5 gange.

Navigation
35.Søkort :
Kendskab til det område du sejler i, samt forståelse af kortets betydning f.eks
kurs, vanddybde aflæses direkte i kortet, 2 meter kurve tilkendegiver, at vanddybden falder til under 2 meter.
Inderste kurve i et søkort er 2 meter 4 meter 6 meter 10 meter osv.

36.Fyr og båker:
Bruges til markering af sejlrenden. ( se farvandsafmærkning )
Bruges til markering af kabler på havbunden, kloakledning, osv.

37.Strøm og afdrift:
Strøm se kølevand på bøjer (den retning bøjen ligger ned er strømmen retning)
Afdrift se vindretningen på flaget

38.Sømærker for indgående trafik.( se farvandsafmærkning a 4 ark lamineret)
Røde på bagbord (venstre )
Grønne på styrbord (højre)

39.Sømærker udgående trafik. ( se farvandsafmærkning )
Grønne på bagbord(venstre)
Røde på styrbord (højre)

40.Isoleret fareafmærkning: ( se farvandsafmærkning )
Anvendes hvor vandstanden det pågældende sted har ændret sig, f,eks
Skibsvrag, sten

40a Ny vragbøje farve er gul og blå.

41.Specielafmærkning: ( se farvandsafmærkning )
Anvendes til skydeområder – kapsejlads –forbudt område

42.kompasafmærkning: (se farvandsafmærkning )
Anvendes til markering af grunde. Kompasafmærkning står enten N-S-Ø-V. for en forhindring f.eks lav vanddybde.

43.,Midtfarvands afmærkning: ( se farvandsafmærkning )
Midterlinien på havets hovedvej.? Passage altid om bagbord. Midtfarvands afmærkning bruges mange steder ved en indsejling.

43a. Afmærkning i Danske farvande skifter 5 steder. ? Svendborg –Sønderborg –Esbjerg – Ålborg – kalvehaven. ( Tvivl kig i søkortet )

43b. Skillepunktsafmærkning


44.Kompaskurs
Skal kunne styre efter kompasset og fjerne punkter. Et kompas er opdelt i 360 grader

45.Skibslys for maskindrevet skib: ( se sejladsvejledning a 4 ark lamineret)
Rød om bagbord
Grøn om styrbord,
Hvid toplanterne for
Hvid lanterne agter
For skibe under 7 meter i længden, kan man opsætte en hvid lanterne der lyser hele
horisonten rundt og derved fungere som både toplanterne og agterlanterne og ankerlanterne)

45a. Skibslys for sejlskib : (se sejladsvejledning a 4 ark lamineret)
Rød om bagbord
Grøn om styrbord
Hvid lanterne agter
Bemærk, at et sejlskib ikke fører hvid toplys

45b Identifikationslys for dykkerskib: om natten rød- hvid- rød lodret over hinanden. - om dagen hvidt og blåt flag .Passeres med god afstand
og nedsat hastighed.

46.Manøvresignaler : Bruges primært under trafikerede forhold.
En kort tone jeg drejer til styrbord.
To korte toner jeg drejer til bagbord.
Tre korte toner jeg bakker.
Mindst fem korte toner, jeg er i tvivl om dine hensigter.

47.Tågesignaler : Bruges kun under tåge og usigtbart vejr.
To lange toner hvert 2 min. For alle skibe der ligger stoppet
En lang tone hvert 2 min. Et maskindrevet skib der gør fart gennem vandet
En lang og to korte hvert 2 min. Sejlskibe, fisker, trawler, slæbebåde, skib ikke under kommando m. fl.

48.Knob og stik : Pælestik-dobbelt halvstik- flagknob- dobbelt flagknob
Pælestik bruger til fortøjning -Dobbelt halvstik bruges til fortøjning – flagknob bruges som ordet siger til flag.

49.Sømandskab :
Omhu, hensyn og hjælpsomhed.

50.Maritime udtryk:
Styrbord ( højre ) Bagbord ( venstre )
Agtertrosse, agterspring, fortrosse, forspring, klyds, fender, hæk, styrehus, pullert, ræling, dørken, bress,

51.Fartøjskendskab : (Man kommer kun op i den motor man aflægger prøven i. )

Dieselmotor: Udluftning på en dieselmotor, vedligeholdelse af motor og motorrum kontrollere dieselslanger, kølevandsrør, for evt. lækage, pejling af oliestand, er motoren saltvandskølet, eller ferskvandskølet, forbrug af brandstof, hvor stor er brandstoftanken, vand i dieselolien.
Benzinmotor : Udskiftning af tændrør, kontrol af akkumulatorstand, vedligeholdelse af motor og motorrum kontrollere benzinslanger, kølevandsrør for evt. lækage, pejling af oliestand, er motoren saltvandskølet, eller ferskvandskølet, forbrug af brandstof, hvor stor er brandstoftanken, vand i benzinen.
Brandstofsforbrug.? ca 20 % af hk.( Eks. 100 hk = 20 liter pr. time )

52.Bugsering af andre fartøjer.
Man laver en hanefod som fastgøres i stb. og bb.side af båden for at mindske trykket på den slæbte fartøjs vægt.

53.Forebyggelse og bekæmpelse af brand :
Der skal 3 ting til for at en brand opstår.
Brandbart materiale, varme, ilt.
Hvis man fjerner en af de 3 ting er branden under kontrol.
Hav altid en 2 kg pulverslukker om bord. Pulverslukker gælder i 5 år for private. Pulverslukker under 2 kg ingen kontrol.
Pulverslukker over 2 kg. eftersyn en gang om året.

54.Søsikkerhed : ( Det eneste der kræves i en båd under 7 meter er godkendte redningsveste til alle ombord )
VHF, redningsveste til alle ombord, redningskran, nødraketter, pulverslukker, søkort,
kompas, lanterner, tågehorn eller fløjte, pøs, anker, drivanker, radio, lygte, slæbetov, fortøjninger, værktøj, reservedele, reservebrandstof, forbindingskasse,

55.Havmiljøet : smid aldrig noget over bord

56.Nødsignaler:
Tre korte - tre lange - tre korte = SOS med lyd eller lys.
Skibsradio: MAYDAY,MAYDAY.MAYDAY efterfulgt af skibets navn 3 gange, derefter positionen.
Firkantet flag, skjorte eller lignende, med en kugle over eller under flaget.
Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene udstrakt til hver sin side.
Flammer i en tønde, gryde eller lignende.
Uafbrudt brug af tågehorn.
Opsendelse af røde raketter, håndblus eller faldskærmsblus, affyres et ad gangen.
Kanonslag affyres med 1 minuts mellemrum.
Orangefarvet røg
International signalbogstaver NC
Mobiltelefon 112
Hvad er en nødsituations.? Overhængende fare for skib og besætning.

57.Opmærksomhedssignal: En hvid raket om natten—En grøn om dagen. Husk dette signal er ikke et nødsignal.

58.Kulde: Vådt tøj af og personen pakkes ind i tæpper. Personen arme skal ikke pakkes ind.

59.Sejladsvejledning: Se vedlagte skibslys, signalfigurer, afmærkning af danske farvande ( lamineret a 4 ark )

60. Følg Søsportens Sikkerhedsråd.: se nyeste på www.soesport.dk

61.Radio Medical
Vær opmærksom på, at hvis du ønsker lægehjælp via Radio medical til søs på tlf.75456766 skal du selv betale for konsulation med lægen.

62. Husk at høre en vejrmelding før du sejler ud på din rejse. (Tlf. DMI 39157500 ) Lyngbyvej 106 2100 København Ø )

63. Søsporten 10 sikkerhedsråd
Undersøg vejrforholdene
Hold redningsudstyret ved lige
Giv ikke anledning til uro: ring hjem
Hold båden ved lige
Lær at svømme
Vis hensyn over for store skibe
Lær at sejle
Bliv ved båden hvis den kæntrer
Lær søens færdselsregler
Bland ikke spiritus og søsport

63. gode råd: forebyggelse
Bær altid redningsvest
Klæd dig på efter 3-lagsprincippet.
Medbring altid rigeligt tørt og varmt tøj, der opbevares let tilgængeligt.
Brug hovedbeklædning tilpasset udendørstemperaturen.
Brug handsker når det er koldt.
Sørg for at holde dig i bevægelse, så kold blod fra de hvilende muskler ikke pludselig "oversvømmer" de dybere dele af kroppen og medfører meget kraftige . og helt ukontrollerbare kulderystelser.
På lange vagter bør du have chokolade eller lignende klar, så kroppen sukkerpoter kan blive tanket op.
Brug livline.

Undgå at sluge vand ved det første gisp.
Undgå at svømme før vejrtrækningen er under kontrol.
Bliv ved båden, og kravl op i eller på den.
Kan du ikke komme op af vandet så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hoved.
Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikoptere, er det nødvendigt at
tage hue eller hætte midlertidigt af, så deres udsyr kan "se" det varme hoved.
Svøm kun hvis det er meget kort afstand til en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende.

65. Promillesejlads
Primillegrænsen til søs er 0,5- er promille på 1,00, vil bøden være en måneds nettoløn.
Er promillen over 2,00, er straffen fængsel i 20 dage. Hertil kommer frakendelsen af retten til sejlads.

66. Regler i ulandet
Der kræves ikke bevis for sejlads til udenlandske havnebyer i skibe under 15 meter, Kun hvis hestekraften er større end end lg x lg+ 3 x 136=
Det er dansk lovgivning der er gældende i danske skibe.
Det er kun på de indre floder der kræves sejlerbevis.

Kontakt Sydfyns Sejlerskole
Færgeskipper Poul Ejnar Pedersen

Tlf: 22 44 03 08

eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bagergade 58A
5700 Svendborg

Webdesign & CMS | Login: